Den tidligere verdensetter 30-årige Lindsay Davenport har måske spillet sin sidste tenniskamp på topplan. Hun er nemlig blevet gravid og venter sammen med sin mand, Jonathan Leach, parrets første barn til sommer. Til gengæld kan det jo så være, at en ny tennisstjerne ser dagens lys om et halvt års tid.
Lindsay Davenport har ellers netop leveret et flot comeback efter flere langvarige skader, men er sidenhen blevet skadet igen. Det ser derfor nu ud til, at hun planlægger et liv uden for tennisbanerne.
Den amerikanske kvinde har blandt andet vundet tre Grand Slam-turneringer.