Det skulle være sket allerede i begyndelsen af året, men sagen mod Robert Hansen faldt i første omgang fra hinanden, da anklagemyndigheden ikke havde styr på vigtige papirer.
Nu er der endelig sat en ny dato for sagen, hvor Robert Hansen er anklaget for vold mod ekskæresten Nynne Larsen.
Det fortæller sh.dk, der også beretter, at sagen er sat til at begynde den 8. august.
Forhåbentlig har anklagemyndigheden til den tid styr på papirerne fra spansk politi, der afhørte både Robert og Nynne efter et af tilfældene af den formodede vold.
Robert Hansen er anklaget for flere tilfælde af vold mod ekskæresten.
Anklagerne omhandler blandt andet slag i ansigtet med knyttet hånd, slag med en guitar flere steder på kroppen og endnu et tilfælde af vold i en ferielejlighed i Fuengirola i Spanien.
Robert Hansen nægter sig skyldig og vil igen have advokat Erbil Kaya ved sin side.
Selv om sagen har ligget stille i et halvt års tid, så er det samme bestemt ikke tilfældet for Robert Hansens privatliv, som du kan læse det i artiklerne herunder.
Robert Hansen ført væk af politiet.
Robert Hansens naboer: Vi håber han flytter.