Det der dengang begyndte som en skør idé for at sætte det med pigerne i system, er blevet til en social og forretningsmaessigt succes.
Freeway begyndte med Dating.dk og i dag er det Danmarks største Internethus. Med blandt andet sites som Arto, Trendsales og Dkbn og 24 andre i portefoeljen.
Danmarks Kirsten Gifteknive
Det har været vanvittgt sjovt, de sidste 10 år og har taget Freeway-drengene vidt omkring. Lige fra at vie folk på scenen foran 3000 andre singler, til at booke et helt passergerfly og flyve det til kreta, bare for at saette lidt gang i det hele.
”vi møder konstant folk, der enten selv har eller kender nogen, der har mødt hinanden via dating.dk. Det er en dejlig måde at kunne se sine fodspor i en masse glade mennesker," siger Morten O. Wagner medejer af Dating.dk
Den største løn har nok alligevel været, at de ved, at i 10.000 vis af danskere har fundet deres kone/mand eller kæreste via dating.dk.
”Selv om vi i 10 år har glædet os over, at vi har været med til at danne tusindevis af parforhold, ægteskaber og børn, så er det stadig skønt for os, at vi kan møde vores brugere til vores arrangementer”, siger Morten O. Wagner, der ofte er med til arrangementer og rejser, som dating.dk arrangerer.
Siden Dating.dk’s fødsel på et loftsværelse i 1998 har der været afholdt over 200 arrangementer med tusinder af festglade singler, rejser til sydens sol og Olso cruises. Men det har ikke kørt stifterne trætte.
”Vi lever alle af indtægterne i Freeway, som blev dannet på baggrund af Dating.dk, men selv om det i dag er en forretning, så holder vi stadig meget af at gøre noget for, at vores brugere kan møde hinanden både på nettet men bestemt også i virkeligheden”, siger Morten O. Wagner, og tilføjer; dating.dk vil fejre 10 års fødselsdag i Søpavillionen den 26. 9”
”Dating.dk holder altid nogle fede fester, og det er muligt at møde nye spændende mennesker eller ses med en date, man har mødt på nettet. Jeg skal i hvert fald være med til at fejre den runde fødselsdag, og jeg håber ikke at gå tomhændet hjem”, siger Allan Nielsen med et skævt smil.