Flyforbuddet for Dash 8-flyene gælder stadig.
Torsdag aften fandt Havarikommisionen endelig fejlen i det forudlykkede SAS-fly i Aalborg Lufthavn, der nødlandede søndag eftermiddag. Det viste sig, at landingsstellets kollaps skyldtes tæring og slitage i en møtrik og bolt, der forbinder landingsstellet med hjulet.
Men dette til trods har luftfartsmyndighederne i Skandinavien besluttet at forlænge flyforbuddet - i hvert fald til mandag, skriver Politiken.dk.
Kommunikationschef Thorbjørn Ancker fra Statens Luftfartstilsyn siger til avisen, at man mangler flere oplysninger fra den danske og den litauiske havarikommision, før man kan komme en beslutning nærmere.