Danskerne kræver flere og flere kvadratmeter at boltre sig på.

I 1981 havde hver beboer i et parcelhus i gennemsnit 45 kvadratmeter til sig selv. I 2012 er pladsen vokset til 55 kvadratmeter per beboer, skriver Politiken.

En 24-procents stigning på godt 30 år. Udviklingen skyldes, at vi bygger større huse, men endnu mere, at vi bor færre mennesker i dem, viser en analyse fra Realkredit Danmark, RD.

- De danske parcelhuse er vokset med fire kvadratmeter i gennemsnit i den periode. Resten skyldes et opbrud i vores traditionelle familiemønstre, hvor vi får færre børn og oftere bliver skilt, siger cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig, RD, til Politiken.

En af forklaringerne på de flere kvadratmeter er større rigdom. Men samtidig er vi også blevet villige til at bruge flere og flere af vores penge på boligen.

I 1981 gik 18 procent af befolkningens samlede privatforbrug til boligen. I 2012 er det steget til 23 procent, viser beregninger, RD har foretaget for Politiken.

De stigende krav til boligens størrelse rammer boligejerne økonomisk. Særlig, fordi de fleste børnefamilier søger bolig nær de dyre storbyer, hvor flest nye job skabes. Det resulterer i, at mange må købe deciderede håndværkertilbud.

Dermed står de i dag i en helt anden situation end deres forældre, som tjente penge på at flytte i hus, forklarer sociolog Cecilie Juul Jørgensen fra Københavns Universitet.

Udgifterne til at renovere det nedslidte hus vokser ofte den unge familie over hovedet.

- De har typisk fået afdragsfrihed på lånet for at få det til at hænge sammen, så de kan ikke skrue længere ned for udgifterne, hvis de bliver ramt af arbejdsløshed. Det giver en alvorlig sårbarhed, siger sociologen, der netop har færdiggjort en ph.d.-afhandling om emnet.

/ritzau/