Der bør stilles flere krav til personer, der modtager offentlige ydelser, mener flertallet af danskerne ifølge en ny undersøgelse. Det skriver Kristeligt Dagblad.
61 procent mener, at det er for nemt at få penge fra det offentlige i Danmark. Det viser en ny meningsmåling, som er foretaget for Kristeligt Dagblad.
Den ældre generation er træt af kun at yde
Det er især den ældre generation, der mener, at der bør stilles større krav til dem, der modtager offentlige ydelser. Først og fremmest handler det om børnechecken, SU'en og de aldersbetingede rabatter til ældre. Kun hver fjerede mener, at de nuværede krav er rimelige.
Undersøgelsen overrasker ikke professor dr. phil ved Center for Velfædsforskning på Syddansk Universitet Jørn Henrik Petersen. Han mener, at bagsiden af velfærdsstatens omfordeling af penge er, at mange er meget optagede af at få deres egen andel og derfor er mistroiske over for om andre er berettigede til den hjælp, de modtager. Han peger på, at finanskrisen og enkeltsager som "Fattig Carina" og "Dovne Robert" har forstærket mistroen.
"Risikoen er, at der sker et etisk skred, så vi mister medfølelsen med dem, der reelt har det svært. Og dermed falder velfærdsstaten fra hinanden, hvis ikke vi hver især tænker på, at vi som samfund skal passe på de svageste," siger velfærdsforskeren Jørn Henrik Petersen.
Det er heller ikke overraskende, at det især er de ældre, der vil stille større krav til modtagere af offentlige ydelser, mener samfundsforsker på Aalborg Universitet, lektor Johannes Andersen. De ældre er vokset op med velfærdsstaten, som de har ydet til hele livet, og nu føler de, at det er deres tur til at nyde, da de har gjort sig fortjente til det. Det mener de ikke nødvendigvis, at modtagerne af de offentlige ydelser har.
Vi har glemt, hvad velfærdsstaten handler om
Jens Jonatan Steen, der er chef-analytiker i tænketanken Cevea, mener alligevel, at 61 procent er et højt tal. Han ser resultatet som et tegn på det værdimæssige skred, der har fundet sted de senere år. Han forklarer, at velfærdsstaten blev bygget på en blanding af ret og pligt, men at vi i dag har glemt dette forhold.
"Det, der virkelig er bekymrende, er, at tendensen til at stille større krav alene fokuserer på de danskere, der er hårdest ramt. Når vi diskuterer arbejdsløshed i offentligheden, bliver det forklaret som den enkeltes egen skyld og ikke som et konjunkturbestemt fænomen. Vi fokuserer i stigende grad på individuel dovenskab og svaghed som en forklaring på blandt andet ungdomsarbejdsløshed, selvom den globale økonomiske krise giver et helt andet svar. Selv langt ind i regeringen har man glemt, at ret og pligt går hånd i hånd," mener Jens Jonatan Steen.
I Rådet for Socialt Udsatte mærker man også denne udvikling. De fik lavet en udersøgelse sidste år, som vidste, at hver femte dansker mener, at udsatte ligger som de selv har redt, fortæller formand Jann Sjursen.
Kilde: Kristeligt Dagblad.
”Risikoen er, at der sker et etisk skred, så vi mister medfølelsen med dem, der reelt har det svært. Og dermed falder velfærdsstaten fra hinanden, hvis ikke vi hver især tænker på, at vi som samfund skal passe på de svageste,” siger velfærdsforskeren.