Armbindet fyldes med luft, og blodet begynder at banke kraftigt i overarmen.

Tæt på hver femte patient, lægerne undersøger, har forhøjet blodtryk.

716.000 danskere var sidste år i behandling med blodtryksmidler, og det er ifølge Lægemiddelstyrelsen 200.000 flere personer end for fem år siden.

»Vores sundhedsudgifter stiger til det astronomiske, hvis det fortsætter sådan her. Vi kunne bruge pengene til noget langt mere fornuftigt, hvis folk var mere sunde og raske,« siger Karen Bjerre, sundhedscenterchef på Sundhedscenter Århus.

Når det er blevet en folkesport at spise blodtryksmedicin, skyldes det blandt andet, at flere danskere er overvægtige.

Blodtrykket stiger

Fedme, usund mad og for meget alkohol sætter blodtrykket i vejret. Det kunne hjælpe med motion, men det er besværligt som overvægtig.

»Folk tror ikke, de må træne, når de har et dårligt hjerte. De siger: Uha, nu må jeg stoppe, fordi min puls stiger , men det rykker intet, hvis ikke pulsen kommer op,« fortæller Karen Bjerre, der arrangerer kurser, hvor overvægtige ændrer livsstil.

De seneste år er lægerne blevet mere opmærksomme på at tjekke patienternes blodtryk.

Mere medicin

Det betyder også, at de udskriver mere medicin mod forhøjet blodtryk.

Tidligere ville lægerne nødigt give medicin til ældre, som naturligt får forhøjet blodtryk, når årerne kalker til, men det gør man i dag.

Forskning har vist, at det bedst kan betale sig.

»Der er meget at hente ved at sænke blodtrykket. Det giver en mindre risiko for at få blodpropper i hjernen, så der er både menneskelige og økonomiske fordele ved at behandle,« oplyser Tage Lysbo Svendsen, formand for den sammenslutning af danske læger, som beskæftiger sig med blodtryk.

Tage Lysbo Svendsen mener, at der stadigvæk går 1-200.000 danskere rundt, som burde have medicin for forhøjet blodtryk, men ikke er klar over, at noget er galt. Hvis man ikke bliver behandlet stiger risikoen for blodpropper i hjertet, hjerneblødninger og nyresvigt.