Demens, sukkersyge eller kræft. Stadig flere danskere vil gerne vide, om de på grund af deres gener er i farezonen for at udvikle alvorlige sygdomme, skriver Jyllands-Posten.
Tal fra genetiske afdelinger viser, at antallet af danskere, der vil kende deres genprofiler er steget med 54 procent, sådan at der sidste år blev udstedt 4.609 henvisninger til afdelinger, der kan lave gentests.
»Vi er kun i den helt spæde begyndelse af noget, der bliver meget, meget stort,« siger Dorte Crüger fra Vejle Sygehus til Politiken.
Der er stor sandsynlighed for at andre sygdomme i fremtiden vil kunne blive kortlagt gennem gen-tests. På Odense Universitetshospital har efterspørgslen været så stor, at hospitalet har måttet indføre ventelister på gentests.