Der skal slås langt hårdere ned på hensynsløs kørsel.
Det mener 91 procent af danskerne, ifølge en ny meningsmåling, som Vilstrup har lavet for Politiken.
2007 blev året, hvor antallet af trafikdrab steg igen efter en årrække med faldende drabstal - og en af forklarinegrne er, at danskerner opfører sig mere hensynsløst i trafikken. Det er 63 procent af de adspurgte i meningsmålingen enige i.
Derfor skal der ifølge et stort flertal indføres hårdere straffe for hensynsløs kørsel, mens godt halvdelen af de adspurgte vil give fartsyndere en højere bøde. Derudover mener de også, at klippekortsordningen skal strammes.
Et stort flertal synes desuden, at politiet skal konfiskere bilen fra folk, der begår grove forseeleser.
Men trafiksociolog fra Aalborg Universitet, Anette Jerup Jørgensen, mener ikke, at hårdere starffe alene gør det. Der skal ændres på folks adfærd, og det gør kampagner bedre end hårde straffe, siger hun til Politiken.
Karsten Nonbo, der er formand for Færdselskommissionen og folketingsmedlem for Venstre, mener, at der skal mere konsekvens og mere politi på vejene.