I Holland gik de til ekstremerne for at sætte en debat om organdonation i gang. I et falskt reality-show, skulle tre nyre-syge deltagere konkurrere om at få lov til at modtage en donor-nyre. Programmet var startskuddet til en debat om manglen på donorer.
Om det er den debat, der er nået til Danmark vides ikke, men i hvert fald har danskernes holdning til organdonation ændret sig massivt.
For skulle det frygtelige ske; man kommer ud for en ulykke, og bliver erklæret hjernedød, så er langt de fleste danskere nu villige til at donere deres organer væk. Det viser en ny undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen.
Hele 78 procent siger ja til, at de gerne selv vil donere, og hele
87 procent er overordnet positive over for organdonation.
Den samme undersøgelse foretog Sundhedsstyrelsen i 1995 og 2001, og dengang var stemningen mere negativ.
Sammenligner man tallene kan man se, at danskerne er blevet langt mere positive.
I 1995 var kun 30 procent
positive for organdonation. Tilsvarende er andelen af negative faldet fra 29
procent i 1995 til kun tre procent i 2006.