Danskerne er ikke til at skyde igennem, når det kommer til troen på EU. Det viser ny statistik fra EU.
Blandt andet ligger Danmark helt i top blandt EU-landene, når det gælder optimismen i forhold til EU s fremtid. 77 procent af danskerne siger således, at de er meget optimistiske eller rimelig optimistiske i forhold til EU s fremtid. Kun to lande - Polen og Slovenien - slår Danmark i denne diciplin.
Danskerne lægger sig også på en tredjeplads, når EU s befolkninger skal tage stilling til, om det alt i alt er en fordel eller en ulempe for deres land at være med i EU.
Her mener hele 79 procent af danskerne således, at Danmark primært har gavn af at være medlem af EU. Her overgåes Danmark kun af Irland og Litauen. I bunden af statistikken ligger lande som England, hvor knap halvt så mange (43 procent) som i Danmark mener, at England har gavn af EU-medlemsskabet.
Endelig er den danske befolknings generelle støtte til EU-medlemsskabet steget. Således er 66 procent af befolkningen tilhænger af dansk EU-medlemsskab mod 61 procent i efteråret 2006.