Pindsvinene er i tilbagegang mange steder i Europa. Danmarks pindsvin er formentlig også i problemer, frygter WWF Verdensnaturfonden og én af verdens førende pindsvineforskere, Sophie Lund Rasmussen, også kendt som Dr. Pindsvin.
Sammen har de derfor startet kampagnen ”Danmarks Pindsvin” og en årlig national pindsvineoptælling for at kortlægge og hjælpe Danmarks pindsvin.
Over 15.000 danskere deltog i første pindsvineoptælling den 12. august 2023. Der blev registeret over 25.000 levende og døde pindsvin.
- Vi er fuldstændig overvældede over danskernes opbakning. Tusind tak til alle, der brugte noget af deres dag på at hjælpe os med at tælle pindsvin. Vi er bekymrede for pindsvinets overlevelse i Danmark. Nu får vi data, så vi hurtigst muligt kan sætte gang i en målrettet bevaringsindsats for pindsvinene, hvor der er behov for det, siger Bo Øksnebjerg, generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden.
Interessen for pindsvineoptællingen var så stor, at danmarkspindsvin.dk i perioder ikke kunne følge med. Fejlen er nu rettet, og hjemmesiden er klar til næste store pindsvineoptælling lørdag den 10. august 2024.
Vil inddele Danmark i firkanter
De mange observationer fra hele landet gør det for første gang muligt at kortlægge pindsvinebestanden både lokalt og nationalt. Det glæder én af verdens førende pindsvineforskere, Sophie Lund Rasmussen, der til daglig forsker på Wildlife Conservation Research Unit (WildCRU) på Oxford Universitet og er gæsteforsker på Aalborg Universitet. Hun vil nu analysere de store mængder data, som senere skal bruges til forskning.
- Jeg kan slet ikke få armene ned. Jeg er taknemmelig og stolt over, at danskere over hele landet tager ansvar for pindsvinene og har lyst til at bidrage til min forskning, siger hun.
- Nu kan vi inddele Danmark i små firkanter, hvor bestandene af pindsvin kan sammenlignes over tid. Takket være danskerne har vi fået et mere præcist billede af, hvor pindsvinene er og ikke er – og om de er levende eller døde. Vi kan følge udviklingen fra år til år. Takket være analyseværktøjer ved vi, om et område består af for eksempel villaer, kolonihaver, motorveje, byer, marker eller søer. Så kan vi finde ud af, hvor vi skal sætte ind for at hjælpe pindsvinene. Det kan for eksempel være ved at reducere antallet af barrierer i landskabet eller lave korridorer mellem isolerede bestande, lyder det videre fra forskeren.
Mange trafikdræbte pindsvin
Knap 10 procent af de fundne pindsvin var døde. Især trafikken er yderst farlig for pindsvinene, oplyser Sophie Lund Rasmussen:
- Der er mange farer for pindsvin på farten. Når de færdes gennem et landskab, der er splittet af trafikerede veje, er der desværre stor risiko for, at de bliver kørt over. Jeg vil se på, hvor der er en stor andel af trafikdræbte pindsvin – såkaldte hotspots for påkørsler – men også på de steder, hvor danskerne slet ikke har fundet pindsvin. Så ser vi selvfølgelig på årsager og løsninger, siger hun.
- Nu har vi for første gang data til at målrette vores indsats for pindsvinene. Men vi er afhængige af danskerne. Så vi håber, at befolkningen vil bakke op igen til næste sommer, siger Bo Øksnebjerg fra WWF Verdensnaturfonden.
Om pindsvineoptællingen:
- Opgørelsen fra danmarkspindsvin.dk omfatter pindsvin observeret lørdag den 12. august 2023. Registreringerne er fra perioden 12. august 2023 klokken 00.00 til 16. august 2023 klokken 10.30
- Over 15.000 danskere deltog i pindsvineoptællingen
- Knap 10 procent af de registrerede pindsvin blev fundet døde
- Opbakningen fra danskere betyder, at WWF og Sophie Lund Rasmussen har fået data fra hele landet
- Næste pindsvineoptælling foregår lørdag den 10. august 2024