Vandselskaberne skal fortsat være malkekøer til at inddrive ekstraskat på vand. Det er den foreløbige konsekvens af den dom, der blev afsagt i Østre Landsret i dag. SKAT har vurderet, at deres metode til at opkræve vandskat vil gøre det 36 milliarder kroner dyrere at være familier og virksomheder. Det var grunden til, at vandselskaberne stævnede staten.
Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.
Østre Landsret afsagde i dag dom i Danmarkshistoriens største skattesag. Den betyder, at SKAT ifølge egne udregninger kan hente 36 milliarder kroner ekstra op af lommerne på familier og virksomheder. Vandselskaberne stævnede staten, fordi fremgangsmetoden var imod de politiske intentioner med vandsektorloven.
Partner i Kromann Reumert, Arne Møllin Ottosen, der har ført sagen for DANVA og Danske Vandværker, siger om dommen:
"Landsretten har været på en vanskelig opgave i disse sager, hvor faktum er, at skattelovgivningen aldrig blev afstemt efter de politiske intentioner med vandsektoren. Dommenes resultat er selvsagt ikke som ønsket, men de meget omfattende begrundelser er interessante, og vi vil nu nærlæse dommene for sammen med DANVA og vandselskaberne at tage stilling til evt. anke til Højesteret. Bl.a. finder én dommer, at SKATs værdiansættelse skal tilsidesættes som forkert eller mangelfuld. Yderligere udtaler landsrettens flertal kritik af SKATs værdiansættelse, men finder dog konkret, at vandselskaberne ikke har bevist eller sandsynliggjort, at SKATs vurdering er forkert, uanset bl.a. at en syns- og skønsmand fandt SKATs metode uanvendelig i sagerne."
DANVA og Danske Vandværker, der har kæmpet for sagen siden 2011, er skuffede:
"Alene SKATs egne beregninger dokumenterer, at de politiske intentioner med vandsektorloven ikke blev efterlevet. Det er lovsjusk, vi på vegne af danskernes pengepung ønskede at få rettet op på. Skattelovgivningen er nemlig aldrig blevet udformet og implementeret, som det var ønsket og besluttet af forligskredsen bag vandsektorloven. Konsekvensen har været betydelige stigninger på vandregningen både hos familier og virksomheder. F.eks. kræver SKAT, at Silkeborg Vand betaler en ekstraregning på hele 450 mio. kr. i udskudt skat svarende til, at kunderne i Silkeborg hver skal betale 420 kr. ekstra de kommende 50 år. Denne ekstraskat er helt uforenelig med politikernes krav til vandselskaberne om at have lavest mulige pris på vand," siger direktør i DANVA, Carl-Emil Larsen.
Af lovbemærkningerne til vandsektorloven 2009 fremgår det, at vandselskabernes skattebetaling på lang sigt forventes at være i størrelsesorden 100 mio. kr. årligt. DANVA og Danske Vandværker kan dog konstatere, at det beløb er overskredet mange gange.
"Skatteministeriet har ikke kontrolleret, at den implementerede skattelovgivning/-model giver det forudsatte provenu. Udgiften til vandselskabernes skattebetaling er en indirekte beskatning af de danske borgere og virksomheder, idet selskaberne kun har ét sted at sende regningen videre til, nemlig forbrugerne. Det skal tilføjes, at det ikke er, fordi Skatteministeriet har været uvidende om det her faktum, tværtimod," siger direktør i Danske Vandværker, Allan Weirup.
Vandselskaberne er hvile i sig selv-selskaber, hvorfor de principielt ikke genererer overskud. Men deres skattemæssige fradrag fastsættes ud fra en anslået værdi af deres bygninger og anlæg. Da der ikke har været handlet vandselskaber, er den reelle værdi ukendt. Det er uenigheden om måden at værdiansætte på, som Landsretten har taget stilling til.
Forligskredsen bag vandsektorloven besluttede i 2009 for at undgå håbløs gældsætning af vandsektoren, at det som et tillæg til låntagning skulle være muligt for selskaberne at finansiere investeringer gennem opkrævning af såkaldte historiske afskrivninger over vandtaksten. Forligskredsen aftalte samtidig, at denne finansieringsmulighed skulle håndteres, så den ikke medførte en utilsigtet skattebetaling.
"Politikernes beslutning er bare aldrig blevet en del af skattelovgivningen, og SKAT har ikke af sig selv ønsket at efterleve aftalen. Der er ingen tvivl om, at der er blevet sjusket. Resultatet er en lovgivning, som giver en ekstraskat på vand, der er er i modstrid med Folketingets beslutning", siger Carl-Emil Larsen.
Selve hovedforhandlingerne ved Østre Landsret er kørt som to principsager nemlig værdiansættelse af selskaberne Hvidovre Vand a/s og Hjørring Vandselskab a/s. Sideløbende med retssagerne ved domstolen har 273 vandselskaber klaget over deres skatteansættelse til ankeinstansen, Landsskatteretten. Landsskatteretten har meddelt vandselskaberne, at behandlingen af disse klagesager er stillet i bero, indtil principsagerne blev afgjort ved domstolen.
Vandselskaberne overvejer nu, om Østre Landsrets dom skal ankes til Højesteret.
Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.