Tyrkiet skal ikke ind i EU.
Det mener 55 procent af danskerne, ifølge en ny meningsmåling lavet af Rambøll Management for Jyllands-Posten.
Dermed er Venstre, De Konservative og Socialdemokraterne tilsyneladende uenige med deres vælgere. Alle tre partier støtter et tyrkisk medlemskab, mesn seks ud af 10 af deres vælgere siger nej.
Også Ny Alliances vælgere er uenige med deres parti. 54 procent af partiets vælgere er - i modsætning til partitoppen - imod Tyrkiet i EU.
Hos både V og S gør man opmærksom på, at Tyrkiet kun bliver optaget, hvis landet gennemfører en række reformer og tilpasser sig EUs lovgivning.