Debatten om Danmarks næste fodboldlandstræner er i fuld gang, først efter Kasper Hjulmands stop, dernæst Morten Wieghorsts sygdom og senest Lars Knudsens store succes.
Det fortæller Danske Spil i en pressemeddelelse.
- Vi kan se i data, at den, som flest danskerne tror på som den næste danske, landstræner, er Michael Laudrup. Det er på sin vis ret overraskende, da han jo slet ikke er en del af diskussionen om jobbet. Samtidig vides det ikke, om han overhovedet er interesseret – så på den måde minder det om de gange, Michelle Obama har været i spil som amerikansk præsidentkandidat uden at have stillet op eller vist nogen officiel interesse i jobbet. Derfor tror jeg, det handler om en længsel og nostalgi fra de danske fodboldfans, samtidig med selvfølgelig, at man umuligt kan komme uden om Michael Laudrup, når man skal tale om dansk fodbolds allerstørste og mest indflydelsesrige personer, siger Mathias Reimer Larsen, som er oddssætter hos Danske Spil.
18% af Danske Spils kunder tror således på Michael Laudrup som landstræner, mens Danske Spil selv kun tror på legenden som delt 5. kandidat til posten.
Efter Laudrup tror danskerne på Morten Wieghorst, dernæst Lars Knudsen.
Danskernes indskud på spillet om næste fodboldlandstræner:
18% tror på Michael Laudrup
11% tror på Morten Wieghorst
9% tror på Lars Knudsen
9% tror på Thomas Frank
8% tror på Kent Nielsen
Danske Spils sandsynligheder på de mest sandsynlige landstrænere per 1. januar fordeler sig således:
Lars Knudsen: 40%
Kent Nielsen: 25%
Morten Wieghorst: 14%
Thomas Frank: 8%
Jon Dahl: 5%
Michael Laudrup: 5%