Hvis vi fik lov, ville vi gøre det.
85 procent af danskerne er klar til at sætte deres kryds på nettet frem for bag et slidt forhæng, når der er folketingsvalg. Det skriver Computerworld, der har spurgt 2.268 danskere.
Politikerne har hidtil været tilbageholdende med at lade danskerne stemme på nettet, fordi de har frygtet for sikkerheden. Derimod ser både eksperter og erhvervsliv muligheder i et elektronisk valg. It-ordførerne for Venstre og Dansk Folkeparti er dog åbne over for idéen med en digital stemmeboks, fortæller de til Computerworld:
- Jeg er meget positiv over for det. Det er hurtigere, billigere og mere sikkert, siger Venstres it-ordfører, Michael Astrup Jensen, og hentyder til, at alle i dag kan traske ned i stemme-boksen med en anden persons stemmekort.
Erfaringer fra Norge har vist, at nettet kan få flere unge mennesker til at stemme.