Allerede inden premieren er der rift om de eftertragtede billetter til New Moon, der er den anden i rækken af Twilight-sagaen.
Forsalget startede i går den 1. november, og det gav stor ventetid på kino.dk, hvor danske biografgængere måtte vise tålmodighed for at få adgang til billetbestillingen.
Mens filmen får premiere tre dage før i USA, må danskerne vente til forpremieren den 19. november eller til den offentlige premiere dagen efter.
Allerede nu er der solgt mange tusinde billetter til forpremieren, hvilket højst sandsynligt kommer til at betyde lignende stor popularitet i de andre lande, hvor filmen bliver vist.
Twilight indspillede næsten 400 millioner dollar i biograferne på verdensplan, og det forventes at New Moon vil indkassere et endnu større beløb end sin forgænger.