En analyse af mobiliteten på jobmarkedet i de 27 OECD-lande placerer Danmark på førstepladsen.
Næsten 25 procent af danskerne i beskæftigelse skifter job inden for det første år.
Og mens flere har holdt fast i deres job under den økonomiske krise er lysten til at skifte arbejdsplads så småt ved at vende tilbage.
"En høj mobilitet er udtryk for et dynamisk arbejdsmarked. Den sikrer nemlig, at ledige som mister arbejdet, hurtigt kan blive ansat på arbejdspladser med behov for ny arbejdskraft," mener chefkonsulent Thomas Q. Christensen i erhvervsorganisationen DI til Jyllands-Posten.
I 2007, da højkonjunkturen toppede fandt godt 14.000 danskere en ny arbejdsplads hver uge.
Nye tal for i år viser, at tallet er faldet til ca. 10.000 om ugen.
"Krisen har sat mobiliteten ned. medarbejderne er måske i denne periode blevet mere forsigtige med at skifte job, end når der er bedre økonomiske tider," siger professor Ove Kaj Pedersen, Handelshøjskolen CBS i København til Jyllands-Posten.