Danskerne skal have mulighed for at være livreddere. Derfor det en fantastisk nyhed, at politikerne er klar til at løse det problem, at Danmark halter bagefter, når det gælder organdonation.
Sådan lyder det fra formanden for 7 Liv, Karin Riis-Jørgensen.
- Der er folk, der dør på venteliste. For mig er organdonation et spørgsmål om behandlingstilbud. Det er ikke et spørgsmål om etik. Men hvis der er en etik, er det et spørgsmål om at redde de levende, siger Karin Riis-Jørgensen.
I en ny handlingsplan, som regeringen har vedtaget med Venstre, Dansk Folkeparti, SF og Enhedslisten, skal danske læger i fremtiden have mulighed for lidt firkantet sagt at "genoplive" hjertedøde donorer alene med det formål at holde deres organer friske til organdonation, skriver Jyllands-Posten.
Det åbner en dør på klem for, at vi - for at skaffe flere donororganer - på sigt begynder også at udtage organer fra donorer, der er døde efter hjertestop.
I dag udtager lægerne kun organer fra donorer, der er erklæret hjernedøde, og som ligger i respirator.
- De fleste danskere bliver kremeret, og i løbet af to minutter er kroppen væk i stedet for, at man kan være livreddere, siger Karin Riis-Jørgensen.
Danmarks donorrate var i 2013 10,4 pr én million indbyggere, Det er en af de allerlaveste i hele EU. 408 patienter venter ifølge Jyllands-Posten på et nyt organ.
Med indførelsen af donation fra hjertedøde vil lægerne være nødt til, nogle minutter efter at døden er indtrådt, at koble den døde donor til en hjertelungemaskine for at forhindre, at organerne tager skade af blod- og iltstoppet.
I flere lande, blandt andre Holland, England og Spanien, udnytter man allerede den nye teknologi, som gør det muligt at bruge donororganer, selv om de har været uden blod og ilt i en periode.
De hjertedøde donorer er typisk koma-patienter, der har været holdt i live i respirator efter voldsomme ulykker eller store hjerneblødninger. De er ikke hjernedøde, men har så store skader, at al behandling er udsigtsløs.
/ritzau/