Dårlige sager – ikke mindst de store problemer med ventetid på kræftbehandling – har den seneste tid været med til at give et billede af et dansk sundhedsvæsen, der lader meget tilbage at ønske.

Men selvom der bestemt er meget, der kan blive bedre, viser en ny analyse, at sundhedsvæsenet faktisk er blevet mere effektivt siden 1993. Det er i hvert fald en af konklusionerne i en ny analyse af sundhedssektoren i Danmark, som er foretaget for Folketingets sundhedsudvalg af Folketingets økonomigruppe.

»Det glæder mig, at vi tilsyneladende er blevet meget mere effektive til at udnytte sundhedsudgifterne i perioden 1993-2005, selvom vi alle selvfølgelig godt ved, at der stadig er behov for forbedringer,« siger formanden for Folketingets sundhedsudvalg, Birthe Skaarup (DF).

Analysen ’Hvor stor er sundhedssektoren, og hvad får vi for pengene’ viser, at selvom vores sundhedsudgifter de seneste 20-30 år er steget betydeligt mindre end gennemsnittet i OECD-landene, er Danmark siden 1993 blevet bedre til at få »mere sundhed for pengene.« Blandt andet er det danske sundhedsvæsen i perioden blevet mere effektivt til at helbrede patienter og til ældrepleje.

Danskernes levetid er også steget fra 1995 og fremefter, især for de 60- og 65-årige. Desuden viser undersøgelsen, at omkring 13.000 flere danskere overlevede alvorlige sygdomme i 2005 end i 1995. Men analysen viser også, at der er behov for yderligere tiltag, hvis Danmark skal op på højere international standard.

»Undersøgelsen viser klart, at vi er blevet bedre til at bruge pengene rigtigt, men også at der er meget at gøre endnu. Vi har brug for flere nationale handleplaner, som SR-regeringens hjerteplan. Det er den slags massive indsatser, der for alvor virker,« siger Socialdemokraternes sundhedsordfører Lone Møller.

Hun henviser til, at SR-regeringens ’hjerteplan’ fra 1993 i analysen fremhæves som en af de politiske beslutninger, der har haft den største effekt på danskernes helbred. Hjerteplanen medførte blandt andet, at antallet af by-pass-operationer og ballon-udvidelser steg fra under 1.000 om året i begyndelsen af 1990’erne til 12.000 årligt i 2004.

Fakta:

- De samlede offentlige sundhedsudgifter i Danmark var i 2005 på 126 milliarder kroner.

- Sundhedsudgifterne er i faste priser i gennemsnit steget med 1,8 milliarder kroner fra 1993-2005.

- I gennemsnit brugte det offentlige 20.000 kroner på sundhed per indbygger. Den aldersgruppe, der bruges flest penge på, er aldersgruppen over 65 år, som gennemsnitligt koster 67.300 per person årligt i sundhedsudgifter.

- Selvom de danske sundhedsudgifter er steget meget mindre end i OECD-landene de seneste mange år, ligger de danske sundhedsudgifter stadig over gennemsnittet i OECD.