Udenrigsministeriet ændrer rejsevejledningen til regionen Skåne i Sverige, så danskere ikke længere frarådes at rejse dertil.
Dermed er der nu i alt fire regioner i Sverige, det ikke længere frarådes at rejse til.
Man skal dog stadig udvise ekstra forsigtighed i forhold til smitte med coronavirus, lyder det i rejsevejledningen.
Det resterende Sverige har stadig en orange markør, hvilket vil sige, at alle ikke-nødvendige rejser dertil frarådes.
Det sker, fordi der er flere end 20 smittede per 100.000 indbyggere den seneste uge.
Kriteriet er en del af en dansk model for, hvornår tilrejse til et land ikke længere frarådes.
/ritzau/