I september i år skar 21.180 danskere i en uge ned på blandt andet lange, varme brusebade, droppede tørretumbleren, fandt i stedet tørresnoren frem og ignorerede tv for en tid.
Det resulterede i, at der i alt blev sparet 33 ton CO2. Danmark placerer sig således på førstepladsen over lande, der deltog i forsøget, og overhaler lande som Norge, England og Italien.
Danskerne var især gode til at spise frugt og grønt og hive mobilopladeren helt ud af stikket, når telefonen var færdig med at oplade. Blot de to ting reducerer over en uge CO2-udslippet med næsten et kilo. Af andre lette måder at begrænse CO2-udslippet i hverdagen er blandt andet at tage cyklen til arbejde i stedet for bilen og huske at aflevere tomme dåser til pant.