»Vi har aldrig været større i verdenshistorien,« siger Formand Villy Søvndal til Berlingske Tidende.
Med 9.636 medlemmer er SF gået frem med 47 procent siden år 2000.
Men SF er ikke alene om den store tilslutning fra befolkningen. Flere partier på Christiansborg oplever i stigende grad, at danskerne betaler et girokort og bliver medlemmer af politisk parti. På fem år har partierne samlet set oplevet en fremgang på 3.000 medlemmer.
»Partiernes medlemstal er ganske vist raslet ned gennem lang tid. Nu er det stoppet, men vi skal nok ikke regne med, at det kommer til at stige eller falde meget i fremtiden,« siger valgforsker Lars Bille til Berlingske Tidende. Størst procentmæssig fremgang oplever De Radikale med 57 procent flere medlemmer.
Enhedslisten har fordoblet sit medlemstal siden år 2000. Og Dansk Folkeparti har fået 34 procent flere medlemmer siden 2000.
10.000 danskere meldte sig ind hos Socialdemokrateren efter Helle Thorning-Schmidt blev valgt som formand.
Men regeringsansvar koster. Både Venstre og Konservative har oplevet medlemsnedgang. Siden år 2000 har cirka 10.000 forladt venstre og små 3.000 har forladt Konservative. Men den senere tid har selv disse to partier oplevet en lille fremgang igen.