Gang på gang har statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) afvist, at han på nogen måde er kandidat til nogen international toppost.
Alligevel bliver der ved med at komme historier i danske og udenlandske medier om, at han er topkandidat til en af de helt store topposter i international politik.
Senest kan TV2 Nyhederne offentliggøre en meningsmåling foretaget af Megafon, der viser, at 56 procent af danskerne tror, at Fogh er på vej ud af dansk politik til fordel for et stort chefkontor i EU eller NATO.
En tredjedel mener, at det er usandsynligt, at Fogh er på vej ud af statsministeriet.
Til TV2 Nyhederne siger Anders Fogh, at danskerne lytter for meget til medierne.
- Der kører en stadig rygtestrøm både i danske og internationale medierog det vil jo fortsætte, indtil de poster er besat. Så lytter folk jotil det, de hører og ser i medierne og lader sig påvirke af det. Jegtror, det forklarer procenttallene, siger han.
- Jeg kan kun gentage, hvad jeg heletiden har sagt, at jeg ikke er kandidat til nogen international toppostog jeg har ingen planer om at forlade min post som danskstatsminister, lyder det fra Anders Fogh Rasmussen.
Megafon spurgte 1004 danskere følgende spørgsmål:
Tror du det er sandsynligt eller usandsynligt, at Anders Fogh Rasmussenoverdrager statsministerposten til en anden inden næste folketingsvalgfor at besætte en international toppost?
Meget sandsynligt
18 procent
Sandsynligt
39 procent
Hverken/eller
3 procent
Usandsynligt
24 procent
Meget usandsynligt
7 procent
Ved ikke
10 procent
Kilde: TV 2 Nyhederne og Megafon.