Ritzau
Opdateret kl. 04:04
Et markant flertal af vælgerne herhjemme ønsker ifølge Kristeligt Dagblad at forblive i EU, selv om Storbritannien på torsdag skulle vælge at forlade Den Europæiske Union.
Det viser en ny meningsmåling foretaget af Epinion for Analyseenheden 4V.
35 procent af de adspurgte svarer, at de ønsker, at Danmark bør "blive i EU som hidtil", mens 23 procent ønsker at "følge med briterne ud af EU".
Trods EU's interne splittelse under flygtningekrisen kommer danskernes opbakning til fortsat medlemskab af EU ikke som en overraskelse for forskningschef ved Tænketanken Europa Catharina Sørensen, der har forsket i danskernes forhold til EU-medlemskab siden 1970'erne.
- Danskerne har egentlig altid været godt tilfredse med medlemskabet. Der har aldrig været en akut trang til at melde sig ud af EU. Selv om opbakningen har været skiftende, har det langsigtede perspektiv være meget stabilt, siger Catharina Sørensen til Kristeligt Dagblad.
Julie Hassing Nielsen, forsker ved tænketanken Kraka og postdoc ved Københavns Universitet, er enig i, at danskerne generelt er mere proeuropæiske end briterne.
Danmark og Storbritannien sammenlignes ellers ofte, fordi landene blev medlemmer samtidig i 1973 og er frustrerede over suverænitetsafgivelse, siger hun.
For tre måneder siden foretog Epinion en lignende måling, der dog netop viste dødt løb. 30 procent ønskede at blive i EU, mens 27 procent ønskede at gå i briternes fodspor i tilfælde af en brexit.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.