Et nederlag på 1-0 til Erzgebirge Aue i 2. Bundesliga var det sidste, afgørende skub, som fik FC Kølns træner, Hanspeter Latour, til at ryge helt ud i kulden.
Dermed kan Peter Madsen se frem til at skulle imponere en ny træner i sin tyske klub.
Hvem, der skal være træner i klubben, er der ikke umiddelbart noget svar på.
En mulighed er Christoph Daum, men han er ikke helt frisk efter en operation, så han har udbedt sig betænkningstid.
Allerede efter nederlaget mod Aue onsdag må Hanspeter Latour have vidst, hvad klokken var slået. På pressemødet blev manager Michael Meier spurgt, om Hanspeter Latour også ville være træner i weekenden. Manageren svarede med en ildevarslende tavshed. Det skriver det tyske fodboldblad Kicker.
Den schweiziske træner Hanspeter Latour har kun været træner i FC Køln siden 3. januar i år, og det har han altså ikke gjort tilstrækkeligt godt.
I foråret blev det i 17 forsøg kun til fire sejre, hvorefter FC Køln rykkede ud af 1. Bundesliga. I de 11 kampe, som er spillet siden sommerpausen, har holdet kun tilspillet sig 15 point, og ligger fem point fra en oprykningsplads som nummer 8.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.