Regeringens sygehusplan er ikke rimelig. Det mener et stort flertal af danskerne, der ikke mener, at det er ok, at der skal være mere end 50 kilometer til det nærmeste sygehus, hvor man kan blive behandlet akut.
Regeringens sygehusplan vil give rigtig mange danskere mere end 90 kilometer til nærmeste sygehus, men det er en fejl, mener danskerne i en meningsmåling foretaget af Rambøll/Analyse Danmark for Jyllands-Posten.
Meningsmålingen har fået Dansk Folkeparti til at kræve, at nogle af de nye supersygehuse flyttes. Men det nægter sundhedsminister Jakob Axel Nielsen at høre tale om
»Man bliver ikke en topkvalificeret læge eller sygeplejerske, hvis man ikke hele tiden øver sig i de svære opgaver. Og det gør man ikke på et lille sygehus,« siger han til Jyllands-Posten.
Dans Folkeparti er heller ikke glade for de alt for store afstande, og de forlanger nu, at et af de planlagte supersygehuse bliver lagt i Aulum i stedte for i Herning, for at tilgodese borgerne i Nordvestjylland.
Men ifølge partiets sundhedsordfører er det for firkantet bare at se på, hvor mange kilometer sygehuset er væk.
"Jeg tror, det er tiden, vi skal kigge på. For det er klart, at der er forskel på at køre på en landevej eller en motorvej, og de sorte huller, der er i Danmark, det er noget af det, vi vil kigge på, i Dansk Folkeparti, siger Liselot Blixt til Nyhedsbureauet Newspaq.