Tre danskere med palæstinensisk baggrund, der siden forsommeren har siddet fængslet i Libanon, er nu officielt tiltalt for terror og for at være medlemmer af den militante gruppe Fatah al-Islam. Det oplyser kilder til Jp.dk onsdag.
De tre fængslede skulle angiveligt have planlagt og deltaget i attentater mod den libanesiske stat.
De tre tilbageholdte er den 40-årige M.F. og den 42-årige W.B., der begge har dansk opholdstilladelse samt en 38-årig mand med dansk statsborgerskab.
Den 40-årige M.F. skal have deltaget i en begravelse af et Fatah al-Islam-medlem og have givet gruppen 800 dollars, mens den 42-årige W.B. er den eneste, der muligvis kan have deltaget i kamphandlinger.