De er kendte ansigter på Blågårds Plads på Nørrebro i København, og nu er de to mænd på henholdsvis 35 og 42 år tiltalt for at have bestilt fem mord hos en polsk lejemorder. Det oplyser TV 2.
Ofrene, som mændene havde udset sig i Danmark, skulle alle elimineres, så de to mænd kunne manifestrere deres egen position i den kriminelle underverden.
Ifølge anklageskriftet, som tv-stationen er kommet i besiddelse af, mødtes mændene og lejemorderen i den polske by Lodz. I den anledning overførte mændene 21.415 kroner til lejemorderen. Senere mødtes de også i København.
Drabene mislykkedes dog, blandt andet pga. flere omgange af uenigheder om yderligere betaling for de bestilte drab og forkerte oplysninger omkring ofrenes opholdssteder.
De to mænd står også tiltalt for at flere tilfælde af knivvold og afpresning, og sagen mod dem begynder den 29. april i København.