Mindst 65 mennesker har mistet livet, efter et jordskælv i nat dansk tid ramte Christchurch, New Zealands næststørste. Samtidig henvender danske pårørende sig til Borgerservice i København, hvor de melder danskere i New Zealand savnes.
Antallet af dræbte vil dog stige.
Det fortæller Kjeld Frandsen, souschef ved den danske ambassade i Canberra i Australien, som også dækker New Zealand.
"Der er stadig flere hundrede mennesker, der er fanget i sammenstyrtede huse. Så antallet af dræbte forventes at stige," siger han til Newspaq.
Der er mange danskere i området, som er et populært turistmål.
"Men vi har ingen informationer om, at der skulle være danskere blandt de omkomne eller blandt de kvæstede," siger Kjeld Frandsen.
Jordskælvet målte 6,3 på Richterskalaen og var så voldsomt, at flere huse styrtede sammen.
Blandt de dræbte er passagererne på to busser, der blev ramt af sammenstyrtede murbrokker.
Udenrigsministeriets Borgerservice oplyser, at fem danskere savnes efter jordskælvet, der er det andet i området på under et år. Det skriver ekstrabladet.dk.