Danskere omkommet i Polen

To danskere har mistet livet i en trafikulykke i Polen torsdag.

To danske mænd blev torsdag dræbt i en trafikulykke i Polen. Det bekræfter det danske Udenrigsministerium, som dog ikke har personoplysninger på de to omkomne.

Ifølge TV 2 er føreren af bilen, som angiveligt skulle være en VW varevogn, faldet i søvn bag rattet. Begge mænd blev angiveligt dræbt på stedet, da bilen torpederede en bropille af beton. Ulykken skete på motorvej A2 i Wrzesnia mellem Polen og Warszawa.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.