Svingdøren skal snurre hurtigere i danske virksomheder fremover.
Danskerne kommer nemlig til at skifte job oftere, hvis Produktivitetskommissionen får det, som den vil have det, og Danmark begynder at udvikle et lige så dynamisk erhvervsliv som USA.
Det kræver, at flere virksomheder fremover etableres og vokser, men også at flere drejer nøglen om. Og den dynamik vil samtidig tvinge danskerne til at skifte job oftere, fremhæver formand for Produktivitetskommissionen og tidligere overvismand Peter Birch Sørensen.
- Det er ikke et mål i sig selv at maksimere jobomsætningen, men man må forvente, at hvis der kommer mere virksomhedsdynamik, vil det også øge omfanget af jobskift, siger han.
Hos fagbevægelsen vækker udsigten til flere jobskift bekymring. Flere formænd peger over for Ugebrevet A4 på, at det vil føre en række udfordringer med sig, hvis danskerne hele tiden skal kunne omstille sig til nye opgaver.
Blandt andet vil flere jobskift kræve opkvalificering af arbejdskraft til nye opgaver. Goder optjent over lang tid i samme virksomhed kan forsvinde, og fagbevægelsen skal sikre, at det voksende antal nyetablerede virksomheder overenskomstdækkes.
Formanden for Dansk Metal, Claus Jensen, fremhæver, at overgangen til et mere dynamisk erhvervsliv, hvor flere virksomheder skal lukke, vil medføre et stigende behov for omskoling og efteruddannelse, så folk hurtigere kan få job i nye virksomheder, når gamle lukker.
- Det vil betyde, at behovet for kontinuerlig uddannelse og behovet for helt at skifte retning på sin uddannelse fremover vil være meget større. Man kan simpelthen ikke stå med en grunduddannelse og så regne med, at det kan gå på arbejdsmarkedet resten af livet, siger han.
En af vejene til øget produktivitet er at have en høj andel af såvel virksomheder, der vokser, som virksomheder, der lukker, fastslår Produktivitetskommissionens rapport. Det skal nemlig sikre, at arbejdskraft og ressourcer altid bliver brugt dér, hvor de anvendes bedst.
Det giver imidlertid en række udfordringer i forhold til at sikre, at folk rustes til at varetage opgaverne i de nye virksomheder. Det er forbundsformand Poul Erik Skov Christensen fra 3F enig med Claus Jensen fra Dansk Metal i.
- Det vil være en grundlæggende forudsætning, at de mennesker får en uddannelse, så de kan betjene det grej og udstyr, der må forekomme i de nye virksomheder. Ellers får man intet ud af det. Maskinerne kører ikke af sig selv, siger Poul Erik Skov Christensen.
Øget fokus på omskoling og efteruddannelse skal være med til at sikre, at arbejdskraften er kvalificeret til at indgå i et erhvervsliv, der er præget af mange virksomhedsåbninger og -lukninger, mener Claus Jensen fra Dansk Metal.
- Vi skal lave nogle løsninger, så vi er sikre på at have den kvalificerede arbejdskraft, der er behov for, og så folk også har den tilstrækkelige uddannelsesbaggrund, som gør, at de kan være sikre, siger Claus Jensen.
Anderledes ro på er der hos arbejdsgiverne. I Dansk Arbejdsgiverforening, DA, kan chefkonsulent Jørgen Bang-Petersen slet ikke følge rationalet i, at flere jobskift vil kræve ekstra uddannelse og opkvalificering.
- Alle jobskift kræver jo ikke efteruddannelse og omskoling. Jeg har svært ved at forestille mig, at det i sig selv skulle være nødvendigt for at få arbejdsmarkedet til at fungere, argumenterer han.
Hvis Produktivitetskommissionens fremtidsvisioner for dansk erhvervsliv bliver en realitet, og flere fremover må skifte job oftere, kan det også få betydning for de goder på den enkelte arbejdsplads, der styrkes ved at have været ansat i lang tid. Det mener forbundsformand for 3F Poul Erik Skov Christensen.
- Det er klart, at hvis der er knyttet bestemte regler til et ansættelsesforhold, hvis man har været ansat i så og så mange år, vil de jo forsvinde, hvis man skifter til et andet område, siger han.
Derfor mener flere fagforbund, at det med flere jobskift i fremtiden er værd at undersøge, om nogle af de anciennitetsbestemte goder fremover kan fastsættes gennem overenskomsterne frem for ved lokale forhandlinger på den enkelte virksomhed.
Sektorformand Simon Tøgern fra HK/Privat siger:
- Det er klart, at man godt kunne spekulere i overenskomstanciennitet frem for virksomhedsanciennitet. Og det gør man jo også i nogle tilfælde, for eksempel med pension. Har du én gang vundet retten til pension, som du får efter ni måneders ansættelse, så har du den resten af livet. Den ret skal du ikke genoptjene, hvis du går fra det ene overenskomstdækkede job til det andet. Det er et eksempel på en overenskomstmæssig anciennitet.