Danske soldater var søndag eftermiddag involveret i en voldsom træfning med talebanere nord for den danske lejr Camp Bastion.
Det oplyser TV 2, hvis reporter Niels Brinch overværede træfningen.
Ifølge TV 2 blev de danske soldater pludselig angrebet, og der blev løsnet flere hundrede skud. Sammenstødet beskrives som meget voldsomt, og de danske soldater, der affyrede lyssporsprojektiler og mortergranater, måtte tilkalde flystøtte.
Ingen danske soldater kom noget til. Det vides ikke, om der var tab blandt talebanerne.