Det er en myte, at grønlændere drikker mere end danskere.
De seneste 20 år er alkoholforbruget i Grønland nemlig halveret, så befolkningen i dag drikker mindre end i Danmark.
Mens hver grønlænder for 20 år siden drak 22 liter ren alkohol om året, var tallet i 2008 nede på 10,55 liter. I Danmark var tallet samme år 11,7 liter.
Dermed er det slut med de evige jokes herhjemme om fulde grønlændere.
Den store ø høstede stor ros for sin alkoholpolitik på et nordisk rusmiddelseminar i august.
"Grønland blev specielt bemærket, fordi alkoholforbruget bliver ved med at falde," fortæller fagchef for sundhed og forebyggelse, Line Dalentoft fra Kommuneqarfik Sermersooq til den grønlandske radio KNR.