Seks år efter, at der blev tegnet et nyt Danmarkskort med 98 kommuner, dumper danskerne kommunalreformen.
Halvdelen af befolkningen - 49 procent - oplever, at den offentlige service er blevet ringere eller meget ringere i tiden, der er gået, siden kommunalreformen trådte i kraft 1. januar 2007.
Kun seks procent mener, at servicen er blevet bedre, mens 25 procent svarer 'ved ikke' i en måling, som Gallup har foretaget for FOA blandt 1.573 danskere i april i år.
Kommunalforsker og professor Roger Buch, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, konstaterer, at danskerne må vænne sig til, at serviceniveauet er, som vi oplever det i dag, når kommunerne hele tiden tænker 'stor, større, bedst' om alt fra skoler til daginstitutioner og plejehjem.
- Kommunalreformen virker. Det er den sørgelige sandhed. Det fører bare ikke til tilfredse borgere, og dermed kan man sige, at det er en 'designet' fiasko. Det kan ikke overraske, at borgerne ville føle ringere service, siger han.
Danskernes dårlige anmeldelse kommer samtidig med, at regeringen vil modernisere den offentlige sektor for yderligere 12 milliarder kroner - og netop som Økonomi- og Indenrigsministeriet har indsamlet høringssvar fra kommuner og regioner, der skal munde ud i den første store evaluering af kommunalreformen til efteråret.
Et af hovedformålene ifølge arkitekten af kommunalreformen var ellers, at 'skabe et nyt Danmark, hvor en stærk og fremtidssikret offentlig sektor løser opgaverne med høj kvalitet og så tæt på borgerne som muligt'.
Sådan beskrev tidligere indenrigs- og sundheds-, finans- og statsminister, Lars Løkke Rasmussen (V) ambitionen i december 2005 i publikationen 'Kommunalreformen - kort fortalt'. Løkke betegner i dag sig selv som en af hovedarkitekterne bag kommunalreformen.
Alligevel opleves systemet i dag mere bureaukratisk og mere fjernt fra den enkelte - og helt modsat Lars Løkkes ambition om, at opgaverne skulle løses 'så tæt på borgerne som muligt'.
Kun 14 procent af danskerne er i undersøgelsen enige i, at kommunalreformen har ført til mindre bureaukrati og færre skranker.
Men hele 46 procent er uenige eller overvejende uenige i, at bureaukratiet og skrankerne i kommunerne er mindsket efter kommunalreformen.
Selv om den økonomiske krise, der ramte Danmark i 2009, også har et ansvar for, at den kommunale service i dag er presset, er kommunalreformens dårlige karakterer hos danskerne efterhånden ganske veldokumenterede, påpeger Roger Buch:
- Vi fik ikke det, mange regnede med, som var mere eller bedre service for færre eller de samme penge. Det har vi ikke fået. Det har andre undersøgelser vist. Mange troede, der ville blive mindre administration, i stedet har vi fået mere administration, siger han og fortsætter:
- Det var nemt at gennemskue, at store kommuner ville bygge store skoler, store biblioteker, store daginstitutioner, store plejehjem,« siger han og fremhæver, at når man slår fem forskellige kommuner sammen, der alle har forskelligt serviceniveau på skoler, biblioteker og børnehaver, vil nogle borgere godt nok opleve en servicefremgang visse steder, men andre vil opleve forringelser. Og de negative erfaringer fylder mest.
Roger Buch mener, at man skulle have fastholdt de oprindelige 275 kommuner og i stedet have fundet nationale løsninger på de særlige områder, hvor kommunerne ikke klarer sig godt - eksempelvis de mange børnesex-sager, der har ramt landet de senere år.
Også Majbrit Berlau, formand for socialrådgiverne, som er frontpersonale på blandt andet job- og socialcentre, mener, at danskerne har ret til at være skuffede over kommunalreformen.
Et af ønskerne til reformen var, at danskerne skulle mødes med mere kvalificeret personale, flere specialister frem for generalister. Effekten er bare blevet, vurderer hun, at hver specialist gør sit og sender borgeren videre i systemet, uden at nogen tager ansvar for et samlet forløb. Ingen koordinerer eller hjælper borgeren igennem systemet, mener Majbrit Berlau, der påpeger, at jobcentre og socialforvaltningerne i dag er dårligere til at tale sammen end før.
Og eksempelvis i en jobsøgningsproces har det stor betydning for et menneske, om man privat er ramt af vold i familien, har børn, der mistrives, eller andre sociale udfordringer, som kan tappe energi hos den enkelte. I den situation kan det være afgørende, at socialforvaltningen og jobcentret koordinerer indsatsen:
- Men nogle gange har borgerne den klare opfattelse, at det er dem, der forsøger at koordinere systemet omkring deres egen sag. Og ikke systemet, der koordinerer omkring borgeren. Det opgør er vi nødt til at tage, siger Majbrit Berlau, der opsummerer:
- Kommunalreformen havde den utilsigtede konsekvens, at vi fik mere bureaukrati, at forvaltningsenhederne i kommunerne er så opsplittede, at det er blevet et komplekst og usammenhængende system. Der er i dag klare grænser mellem de forskellige forvaltninger i kommunerne, så der ikke er nogen koordinering mellem de forskellige områder, og det betyder, at borgerne kommer til at løbe spidsrod og fortælle den samme historie igen og igen.
Meget tyder på, at danskerne er enige med Majbrit Berlau.
43 procent af respondenterne vurderer i undersøgelsen, at borgerbetjeningen er blevet ringere siden kommunalreformen. Kun 14 procent er enig i, at kommunerne er blevet bedre til at betjene borgerne, mens 30 procent svarer 'hverken eller'.