Unge danske drenge er klar til at begå indbrud, selvom folk er hjemme. En analyse fra Rigspolitiet begraver således myten om at hjemmerøverierne hovedsagligt begås af østeuropæiske bander.
Politiets gennemgang af en række sager om hjemmerøverier viser, at ud af 45 røverier står unge danskere bag de 34.
"Det viser sig - på nær enkelte tilfælde - at det er danske kriminelle, der ofte er pressede af gæld, der står bag," siger Kim Kliver, chef for Rigspolitiets Nationale efterforskningscenter (NEC), og tilføjer at ofre og gerningsmænd ofte bor tæt på hinanden. Det skriver Jyllands-Posten.
I de tilfælde, hvor gerningsmændene til de ubehagelige overfald rent faktisk kommer fra udlandet, viser politiets analyse, at de stammer fra Litauen, Mellemøsten og Tyrkiet.
Dansk Folkeparti kalder på strengere straffe for hjemmerøverier, der oftest ramme ældre forsvarsløs mennesker.
Justitsminister Brian Mikkelsen (K) afventer derfor i øjeblikket redegørelse fra rigsadvokaten, der inden sommerferien skal give et overblik over, hvor høj straf de danske domstole giver for hjemmerøverier. Normale har hidtil været omkring fem års fængsel for et hjemmerøveri.