Der var nok nogen i en heldig vinders omkreds, så ikke troede på, at vedkommende lørdag havde scoret en svulmende gevinst i Lotto.
Det er nemlig nok lidt svært, at lyde troværdig den 1. april. Men det var ikke en aprilsnar? Det var ganske rigtigt, at de syv rigtige tal udløste en førstepræmiepulje på hele syv millioner kroner.
Kuponen var blevet købt i Låsby og havde yderligere en gevinst på 60 kroner. Vinderen kan derfor se frem til at få hele 7.000.060 skattefrie kroner ind på kontoen.
Tre nye millionærer lørdag aften
Den nyklækkede millionær var dog ikke ene om, at snuppe den titel. Som sædvanligt blev der også udtrukket to vindere af Millionærgarantien.
Den ene vinder er fra Region Midtjylland. Også her var der en bette ekstra gevinst på 60 kroner, så den fulde gevinst løber op i 1.000.060 kroner.
Den anden vinder af Millionærgarantien har købt sin kupon ved Meny Søborg.