Mark O. Madsen tabte semifinalen ved VM i brydning i klassen op til 74 kilo.
På madrassen i Ungarns hovedstad Budapest tabte Mark O. Madsen med 3-5 til russeren Roman Vlasov. Alle point blev scoret i begyndelsen af kampen.
Trods nederlaget har Danmarks bedste bryder ikke mistet muligheden for medalje. Alle brydere, som har tabt til de to finalister, mødes i opsamlingsheat. Fordi Mark O. Madsen første tabte i semifinalen, træder han sidst ind i opsamlingen.
Han behøver derfor kun vinde en kamp mere for at vinde bronze. Han har tidligere vundet fire VM-medaljer i karrieren - tre af sølv og en af bronze.
/ritzau/