En strandtur udviklede sig til et blodigt overfald for den 63-årige dansker
Jørgen Christian Rasmussen, der havde været på Na Jomtien stranden nær
Pattaya i Thailand i går eftermiddags. Det skriver ekstrabladet.dk.
Jørgen Christian Rasmussen er alvorligt såret, men uden for livsfare.
Den 63-årige dansker blev berøvet og stukket to gange i ryggen og en gang i
den venstre side af brystet. Manden var stærkt tilskadekommen, så
ambulancefolk måtte yde førstehjælp på stedet, før han blev kørt på Bangkok
Pattaya hospitalet, skriver Pattaya Daily News.
Overfaldet skete, da Jørgen Christian Rasmussen var på vej hjem efter en dag på stranden. To mænd på motorcykler passede ham op og forsøgte derefter at berøve ham. Da han forsøgte at råbe på hjælp, blev han stykket i brystet og i ryggen.
Ifølge det lokale politi har tyvene muligvis ventet på ofret nær stranden.