Cykelrytteren Kasper Asgreen (Quick-Step) afsluttede lørdag en forrygende uge i Tour of California.
Den 24-årige dansker fastholdt på lørdagens 7. etape løbets samlede tredjeplads.
Asgreen kom med feltet hjem og kørte over målstregen på en 16.-plads på den afsluttende etape over 141 kilometer fra Santa Clarita til Pasadena på den amerikanske vestkyst.
Den første indlagte spurt blev vundet af tyskeren Maximilian Schachmann (Bora-Hansgrohe), som var med etapens første udbrud.
På nedkørslen til Pasadena fik han følgeskab af Kasper Asgreen og fire andre ryttere, der havde jagtet udbryderne.
Asgreen fik vristet sig fri sammen med Lennard Hofstede (Jumbo-Visma) og Davide Ballerini (Astana), men ti kilometer før målstregen blev de indhentet af hovedfeltet, skriver cyclingnews.com.
I fronten af feltet sprintede hollænderen Cees Bol (Team Sunweb) sig til etapesejren foran Peter Sagan (Bora).
Sloveneren Tadej Pogacar (Team Emirates) vandt Tour of California med en afstand på 16 sekunder til colombianeren Sergio Higuita (EF Education First) og 17 sekunder til Asgreen.
Kasper Asgreen vandt den grønne pointtrøje, mens Davide Ballerini tog sig af den prikkede bjergtrøje.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.