Han skulle have reddet sine kolleger, man han blev sandsynligvis selv taget af bølgerne.
En dansker savnes efter en redningsaktion ved Island, hvor danske sømænd fra inspektionsskibet "Triton" forsøgte at komme russiske søfolk til undsætning i det hårde vejr, oplyser Søværnets Operative Kommando ifølge Ritzau.
Otte mand fra det danske skib hoppede i en gummibåd og begav sig ud til det russiske skib, som var gået på grund i det voldsomme vejr.
I de høje bølger kæntrede gummibåden imidlertid, og en af danskerne røg angiveligt over bord.