Det er en af Nordens største skandaler om insiderhandel: De er seks, den ene af dem dansker, og sammen er de mistænkt for at have handlet med aktier til en svimlende gevinst på op mod 500 millioner kroner. Det skriver Børsen.
Sagen omfatter blandt andet et aktiekøb for 79 millioner kroner da Københavns Lufthavne blev solgt i 2005.
Den 33-årige dansker har tidligere arbejdet i investeringsbanken Carnegie. Det svenske bagmandspoliti har krævet ham varetægtsfængsel, fordi han er mistænkt for flere grove brud på insiderreglerne.