En 45-årig dansk-iraker blev her til morgen løsladt fra et amerikansk militærfængsel, hvor han har siddet fængslet siden 8. december, meddeler Udenrigsministeriet.
Den 45-årige blev taget til fange i esammen med 10 andre, da amerikanske styrker fandt nogle håndvåben - heraf mindst et Kalasnikov-gevær ¿ gemt i det irakiske regeringsparti Al-Dawas lokale kontor, hvor danskeren var til stede. I en oversat dom fra en byret i Bagdad, som Nyhedsavisen i dag offentliggør, fra 20. marts bliver han pure frifundet for at have noget med våbene at gøre.
Amerikanerne valgte på trods af dommen, at beholde ham i fængsel i henhold til at de ifølge FN¿s Sikkerhedsråd har lov til at tilbageholde en person, hvis de mener, at han udgør en sikkerhedrisiko.
Her til morgen har amerikanerne dog afgjort, at han ikke udgør en sådan sikkerhedsrisiko.
Nyhedsavisen har tidligere interviewet den 45-åriges dansk-irakers familie i Bagdad og Valby, der siger, at han faktisk er tilhænger af de amerikanske styrker - og vi har trykt et takkebrev, som han var med til at sende til statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), da Saddam Hussein blev væltet i 2003.