Den danske racerkører Michael Christensen kørte ind i natten i front i årets Le Mans i LM GTE Pro-klassen.
I den tredjebedste klasse i 24-timers-løbet lå Michael Christensen ved midnat stadig i spidsen i sin Porsche 911 RSR, hvor han deler sædet med Kevin Estre og Laurens Vanthoor.
På de to næste pladser i klassen kæmpede to andre Porsche-biler om at holde kontakt.
Ved midnat lå Michael Christensen og co. samlet nummer 26 i løbet.
I samme klasse lå Jan Magnussen og Corvetten stadig nummer otte i klassen og nummer 33 samlet.
Marco Sørensen og Nicki Thiim lå med deres Aston Martin nede som nummer 11 i klassen og nummer 36 samlet.
I den næstbedste klasse indtog David Heinemeier Hansson, som kører for Jackie Chan DC Racing, syvendepladsen i klassen ved midnat to omgange efter den førende bil i klassen.
Det rakte til en samlet placering på tidspunktet som nummer 11.
I LM GTE Am-klassen, som er den langsomste klasse, lå Christina Nielsen og holdkammeraterne i Porschen på en ottendeplads en omgang efter den førende bil i klassen.
Christina Nielsen er samlet nummer 50 af alle biler.
Danmark er ikke repræsenteret i den hurtigste klasse, LM P1, som var der, hvor Tom Kristensen i mange år huserede.
Her havde de to Toyota Gazoo Racing-hold i toppen begge fire omgange ned til Rebellion Racings ene hold med Thomas Laurent bag rattet.
Toyota-bilen med nummer otte har Formel 1-køreren Fernando Alonso på holdet, og ved midnat var bilen et halvt minut efter den anden Toyota i front.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.