Dansker forsvundet i Canada

Ingen har set Gunnar Peter Larsen, siden han tog til Canada 15. december. Nu efterlyser det canadiske politi danskeren.

Politiet i den canadiske by Sudbury beder nu lokalbefolkningen om hjælp til at finde den 82-årige dansker Gunnar Peter Larsen. Hans familie har kontaktet de canadiske myndigheder, da han ikke vendte hjem fra ferien på den anden side af Atlanterhavet, skriver den canadiske lokalavis Northern Life.

Gunnar Peter Larsen blev sidst set 15. december. Myndighederne frygter, at den gangbesværede og gigtramte mand er kommet galt af sted.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.