En dansk Syrien-kriger er tre gange draget i krig, mens han har fået udbetalt kontanthjælp. Det skriver Ekstra Bladet, der tidligere har kunnet fortælle om mandens første tur til Syrien tilbage i 2012.
Men nu viser hemmelige dokumenter, som avisen har set, at manden også har været i Syrien i 2013 og igen i 2015.
Under de to første rejser boede han i Høje Taastrup Kommune. Kommunens borgmester, Michael Ziegler (K), skriver i en sms til Ekstra Bladet:
- Det, der skete dengang, er jeg ikke tilfreds med, men kommunens procedurer er strammet op med henhold til at stramme op.
Under tredje rejse fik manden ifølge Ekstra Bladet udbetalt over 26.000 kroner fra Albertslund Kommune.
Ifølge Ekstra Bladet er manden en af de 36 syrienskrigere, der med en dansk kontanthjælp i kufferten har draget i hellig krig for Islamisk Stat.
Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) har indkaldt 12 borgmestre til møde om, hvad man kan gøre ved problemet.
- Det er et kommunalt ansvar, der skal sikre, at man står til rådighed, når man er kontanthjælpsmodtager, siger ministeren til Ekstra Bladet.
Det totale beløb, som Syrien-krigere har fået udbetalt, er nu steget fra 672.503 kroner til 710.748 kroner, skriver Ekstra Bladet.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.