Dansker dømt for at kvæle sin kæreste på Costa del Sol

Under en ferie dræbte en 54-årig mand sin kæreste i Spanien. Han er nu idømt 15 års fængsel for drabet.

En 54-årig dansk mand er ved en spansk domstol blevet idømt 15 års fængsel for at have dræbt sin kæreste under en ferie på Costa del Sol.

Tilmeld dig gratis vores nyhedsbrev for flere nyheder.

Det oplyser en ansat ved Tribunal Superior Justicia de Andalucia til Ekstra Bladet.

40-årige Anne blev 21. juni 2015 fundet død i et værelse på BQ Andalucia Beach Hotel i Torre del Mar øst for Málaga.

Det skete, efter at hendes kæreste, Vagn Darmer, henvendte sig i hotellobbyen og fortalte hoteldirektøren, at hans kæreste var bevidstløs og ikke trak vejret.

Han forklarede, at han ikke kunne huske, hvad der ar sket, fordi han var fuld, skriver Ekstra Bladet.

Politiet troede dog ikke på hans forklaring, og samme dag blev han anholdt. Han har siddet varetægtsfængslet lige siden.

Ifølge anklageskriftet strangulerede Vagn Darmer sin kæreste med ledningen til en mobiloplader, da parret om natten kom hjem til hotelværelset efter en bytur.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.