Den danske kvinde, der er blevet idømt 15 års fængsel i Cambodja, appellerer nu dommen.
55-årige Johanne Winther-Axelsen blev idømt den lange fængselsstraf midt i januar for forsøg på at smugle 10.761 piller med stoffet kodein ud af Cambodja. Det skriver TV2.dk.
Siden dommen har Tom Barthel Jensen, der er chef for det danske repræsentationskontor i Cambodjas hovedstad, Phnom Penh, undersøgt appel-mulighederne.
"Der er kommet ny advokat på sagen, og ifølge ham kan hun godt anke fængselsstraffen efter cambodjansk lov. Så han indleverer sagen for appeldomstolen på tirsdag," siger Tom Barthel Hansen.
Den lokale advokat skal nu undersøge, hvornår appelsagen kan finde sted.
Johanne Winther Axelsen blev anholdt på et postkontor i april sidste år.
Kodein fås i håndkøb i Cambodja. I Danmark sælges det på recept som smerte- og hostestillende lægemiddel.