En afghansk civil kvinde døde formentlig af danske skud.
Det viser en undersøgelse som Militærpolitiet og Forsvarets Auditørkorps har foretaget.
Kvinden blev dræbt under kampe i Upper Gereshk Valley, hvor også to børn blev lettere såret.
- Det er sandsynligt, men ikke kan bekræftes, at danske styrker i forbindelse med kamphandlinger har forårsaget en kvindes død, hedder det i en udtalelse fra Hærens Operative Kommando.
De lokale i området bebrejder dog ikke de danske styrker for drabet. NATO-styrkerne advarede nemlig familierne i området, inden aktionen - men kvindens mand ville ikke flytte sin familie ud af byen.
Af sikkerhedsmæssige hensyn har det ikke være muligt for Forsvaret at afhøre personer fra lokalbefolkningen – og oplysningerne stammer derfor udelukkende fra Afghanske kilder.