Kan man tage imod penge fra en fuldblods-fascist og formodet krigsforbryder?

Ja, det kan man sagtens, mener danske universiteter, der hvert år lader deres studerende søge penge fra Sasakawa Fonden på Københavns Universitet.

Fondens stifter, Ryoichi Sasakawa, er ellers kendt som manden, der stiftede Japans fascist-parti i 1931 og kaldte sig selv for »verdens rigeste fascist« til sin død i 1995.

Han havde nære forbindelse til den japanske mafia og har siddet fire år i fængsel for krigsforbrydelser under 2. verdenskrig.

Nu havner hans penge hvert år i hænderne på danske studerende, der søger penge fra en skandinavisk fond, han oprettede til velgørende formål i 1987 – også selvom mange universitetsfolk godt ved, hvad Sasakawa står for.

»Han har tjent penge på krigen som værnemager – det er der ingen tvivl om,« siger Marie Roesgaard, viceinstitutleder for Japanstudier ved Københavns Universitet.

Tabu i Japan

De studerende skal dog ikke sige noget om, at de tager imod penge fra Sasakawas fond, hvis de rejser til Japan, for asiatiske lande omtaler den gamle fascist på linje med naziforbrydere, forklarer Marie Roesgaard.

»Vi skal have en gæsteprofessor fra Japan på besøg, og han har frabedt sig midler fra fonden. De fleste steder i verden har de fjernet navnet Sasakawa fra fondens navn, fordi det er omdiskuteret,« siger Marie Roesgaard, som dog anbefaler studerende at tage imod pengene.

»Vi ikke har råd til at lade være. Og så er det da meget godt, at penge tjent ved lusk bliver brugt til noget godt,« siger Marie Roesgaard.

Sasakawa Fondens bestyrelse i Skandinavien deler også gerne pengene ud, forklarer bestyrelsesmedlem Grethe Rostbøll, der er tidligere konservativ kulturminister.

»Jeg kender godt Sasakawas baggrund. Men det danske udenrigsministerium har sagt god for pengene, og så har jeg ikke noget problem med, om han så var fascist. Japans historie er meget kompliceret,« siger Grethe Rostbøll.

Studerende vidste intet

Det er man enig i på Københavns Universitet, der trods fascistbaggrunden sagde ja til pengene i 1991.

»Nu er det 13 år siden, at manden døde. I dag er det sønnen, som leder det, og han har ikke besudlede hænder,« siger John E. Andersen, chef for universitetets internationale kontor.

Nyhedsavisen har talt med en række af de tusind danske studerende, der har fået penge fra fonden. Flere kendte ikke Sasakawas baggrund.

»Havde jeg vidst det her, havde jeg måske ikke søgt legatet, men det står jo ingen steder,« siger Anette Højlund, ph.d.-studerende, Danmarks Designskole, som fik penge fra fonden i slut-90’erne.

Carl-Johan Lars Dalgaard, der er lektor ved Københavns Universitet, fik støtte i 2000. Han er også overrasket:

»Det lyder ubehageligt. Hvis jeg havde vidst det, så havde jeg nok ikke søgt de penge.,« siger han.